Afføringsskema
Majsprøven
Guideline til VAS-Regula og afføringsskemaet.
Sådan bruger du redskaberne i din hverdag
Afføringslinealen:
VAS-Regula afføringsskala – også kaldet afføringslinealen – er et værktøj til hurtigt at identificere, hvilken type afføringsproblem du har ud fra afføringens konsistens og udskillelsestype. Hvis du eksempelvis har normale pølser og normal udskillelse, så er du en 4/10.
Find den rette behandling
Uanset om du selv vil regulere din tarmfunktion, når du har afføringsproblemer, eller om du foretrækker at gå på apoteket, til lægen, hjemmesygeplejersken eller på hospitalet, så er det vigtigt at vide, hvilket afføringsproblem der er tale om. Er det forstoppelse, diarré eller ufrivillig afføring? Når afføringsproblemet er på plads, kan den rette behandling sættes i værk.
På bagsiden af afføringslinealen er der forslag til afføringsmidler og antidiarrémidler ud fra konsistens og udskillelse. VAS-Regula afføringsskalaen viser ikke noget om årsager til afføringsproblemer.
Afføringsskema
For at få løst dit afføringsproblem kan det være en fordel at registrere dit afføringsmønster over kortere eller længere tid. Det er vigtigt, at du bliver klog på din egen tarmfunktion. Vi er ikke ens, og i en del tilfælde kan det være en stor opgave at finde netop det eller de rette livsstilsting samt de afførings- eller stoppemidler, som løser problemet. Nogle gange er det let at regulere tarmfunktion ved afføringsproblemer, og i andre tilfælde kan det tage flere uger. Her vil afføringsskemaet være en stor hjælp. Læs mere om de 9 faktorer, som har indflydelse på din fordøjelse.
Her er 5 fordele ved afføringsskemaet:
- Det giver hurtigt overblik over, om du når de mål, du har sat for konsistens af afføring, udskillelsesmåde, tidspunkt for udskillelse og antal gange pr. døgn.
- Det er langt lettere at tale om dit afføringsproblem, når du kan sætte tal på. Eksempelvis er det meget svært at sige, at man har grødet afføring med ufrivillig afføring i bukserne. Det er væsentlig lettere at sige – jeg er 6/12. Hvis man er 0/8 – altså ikke har afføring – så er
det også meget tydeligt for sundhedsmedarbejderne eller forældre, at der skal gøres noget nu. - I afføringsskemaet skal der kun noteres tal og signering, således at ét skema dækker mange uger og måneder, hvis der kun er afføring 1 gang dagligt. Har du afføring f.eks. 5 gange i døgnet, dækker et afføringsskema kun få uger. Her vil det være meget tydeligt, at
regulering/behandling skal revurderes. - Afføringsskemaet kan anvendes til at sætte mål for regulering/behandling, evaluering og ved revurdering.
- Afføringsskemaet kan enten anvendes som registrerings- eller dokumentationsværktøj. Det findes i pdf-fil, som kan udskrives her.
Brugervejledning i afføringsskemaet
- Hav afføringsskemaet klar
- Sæt tal på din konsistens og udskillelsesmåde
- Skriv uge nr./årstal yderst til venstre på skemaet – ud for linjen, hvor du noterer udskillelsen
- Skriv klokkeslæt og afførings-/udskillelsestype. F.eks. 4/10
- Hvis du er sundhedsmedarbejder, skriver du dine initialer.
- Husk, at alt, der kommer ud af anus, skal noteres
- Gem dine skemaer, til du skal til læge/sygeplejerske, og tag dem med til konsultation
- Tjek jævnligt dit skema for, om du har nået dine mål for konsistens af afføring, udskillelsesmåde, tidspunkt for udskillelse og antal gange pr. døgn
Tjek din tarmpassagetid via ”Majsprøven”
Tarmpassagetid (på latin – transittid) er den tid, der gå fra det du har spist – til resterne kommer ud som afføring.
Tarmpassagetiden er vigtig, da den blandt andet har stor betydning for vandindholdet i din afføring.
Der er store forskelle på menneskers passagetid. Normalområdet er ca. 1 til 2 døgn, men for en del mennesker er det normalt med en passagetid på 12 timer og for andre 3 døgn.
Tyktarmens hovedopgave er, at suge vandet fra tarmindholdet tilbage i blodbanen både for at holde på vandet i kroppen, men også for at sikre en voluminøs pølseformet konsistens på afføring – type 4.
Jo længere tid afføringen er om at passere gennem tyktarmen – des mere væske opsuges fra afføringen og des hårdere bliver afføring. Det vil sige, at har du forlænget passagetid stiger risikoen for forstoppelse.
Jo kortere tid afføringen er om at passere gennem tyktarm – des du mindre væske opsuges fra afføringen og des du tyndere bliver afføringen. Det vil sige, at har du kort passagetid stiger risikoen for diarré og ufrivillig afføring.
Har du problemer enten med forstoppelse, diarré eller ufrivillige afføring, er det vigtigt at du kender din tarmpassagetid, når der skal vælges mulige løsninger på dit afføringsproblem.
Majsprøven
Den letteste måde at undersøge sin tarmpassagetid er via Majsprøven, som du selv kan udføre i hjemmet.
MAJS-PRØVEN – sådan gør du:
- Køb en dåse hele kogte majs
- Tag 2 spiseskefulde hele kogte majs – synk dem hele
- Skriv tidspunktet for indtagelsen ned
- Hav store klare plasticposer klar til at lægge ned i toilette hver gang du har afføring
efter majs indtagelsen - Tag pose med afføring op fra toilettet og tjek din afføring for hele majs. De ses tydeligt i afføringen, som små gule klumper
- Når du ser majs i afføring – skriver du tidspunktet ned
- Tjek op på hvornår du indtog majsen og så har du din passagetid i timer
Hvorfor er det vigtigt for dig, at kende din passagetid?
Det er altid godt at kende sin krop. Vi er ikke ens. Nogle har en normal tarmpassagetid – andre sløv tarmpassagetid og nogle har en hyperaktiv tarmpassagetid. I mange tilfælde betyder det ikke noget for vores velbefindende – men andre gange kan det give os store problemer – som forstoppelse – diarré – ufrivillig afføring.
Husk der er altid hjælp at få til at få løst eller reguleret afføringsproblemer.